Din bolig - Dine muligheder

subpage-image

Som beboer i ØsterBO har du mulighed og ret til at foretage forbedringer, forandringer og installationer i din bolig. Det kræver dog, at arbejdet er "håndværksmæssigt korrekt" udført.

Installationsret

Råderet - i boligen.

Råderet - udenfor boligen.

Ansøgning om tilladelse til råderetsforbedring.

Skader i boligen.

Hvad gør jeg ved en skade aften/weekend?

Forsikring.

Boliggarantibevis.

Husleje.

 

Råderet eller installationsret?

Lov om leje af almene boliger giver en række muligheder for, at du som beboer kan indrette din bolig efter dine egne ønsker og behov. Ideen kaldes råderet.

Råderet er en ret for beboerne i alle almene boliger. Om man taler om en familiebolig, en ungdomsbolig eller ældrebolig gør ingen forskel i forhold til dette punkt.

Princippet i råderetten er, at det er dig selv, der bestemmer, hvad der skal ændres, og du skal selv sørge for, at arbejdet bliver udført og finansieret.

Der er to typer af muligheder for at ændre og/eller forbedre din bolig efter råderetten: "Råderet inde i boligen" og "Råderet uden for boligen"

En anden mulighed du har, er "Installationsretten". Installationretten giver dig mulighed for at installere sædvanlige installationer i din bolig f.eks en opvaskemaskine etc.

Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i dine rettigheder og pligter, inden du går igang med råde- og eller installationsretten. Du kan læse mere her på siden.


Din bolig - Din installationsret.

Det er din bolig, og derfor har du naturligvis også en installationsret i boligen. De installationer, der hører under installationsretten, har du som hovedregel ret til at installere. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor ejendommens el- eller afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen, og her kan ØsterBO være nødt til at give dig afslag på installationen.

Inden du køber og installerer noget, skal du altid sende en "ansøgning" til inspektøren for din afdeling. Inspektøren vil inden 14 dage fremsende en tilladelse/afslag med betingelser/begrundelser herfor. Du kan finde ansøgningen ved at klikke her.

ØsterBO kan stille krav om depositum til reetablering. Dette vil blive opkrævet sammen med din husleje.

Der findes et råderets katalog for alle afdelinger i ØsterBO. Du kan finde et for din afdeling under afdelingen eller klikke her og komme til dokumentsektionen. Du kan også finde det på "Min side"


Råderet - inde i boligen.

Råderet inde i din bolig består enten af en forbedring eller en forandring af din bolig. For begge arbejder gælder det, at du selv rekvirerer håndværkere m.v, og selv finansierer udgiften.

Forbedringsarbejder forøger boligens værdi og giver dig ret til godtgørelse, når du vælger at fraflytte boligen. Det er vigtigt, at du husker at ansøge om forbedringen, inden du starter, ellers mister du retten til godtgørelsen. Du finder et ansøgningsskema i boksen til højre.

Når du har fået lov i henhold til din ansøgning, må du gå igang.

Det er ligeså vigtigt at aflevere et regnskab for din forbedring. Ellers bliver der nemlig ikke registreret noget beløb til godtgørelse, hvis du flytter fra boligen. Den udførte forbedring af din bolig vedligeholdes og fornys fremover af din boligafdeling.

Forandringsarbejder for øger ikke boligens værdi og giver derfor ikke ret til godtgørelse ved fraflytning. Du skal dog stadig søge om tilladelse, selvom det drejer sig om en forandring.

Se mere i afsnittet "Ansøgning om tilladelse"


Råderet - udenfor boligen.

På et afdelingsmøde kan lejerne beslutte, at der kan gennemføres forbedrings- og forandringsarbejder uden for selve boligen. Her tænkes på arbejder som f.eks. altaninddækning, eller et nyt indgangsparti. Arbejder som vil være til gavn for den enkelte lejer og ikke nødvendigvis for alle andre i afdelingen.

Der er udarbejdet et råderetskatalog for hver afdeling over tilladte arbejder. Det er kun de tilladte arbejder, som afdelingsmødet har besluttet, der fremgår af skrivelsen. Har afdelingsmødet ikke besluttet hvilke arbejder, det er tilladt at udføre uden for boligen, kan den enkelte lejer indgå en aftale med ØsterBO om dette.

For ovenstående gælder også, at der skal søges om tilladelse til udførelse af ændringen ved ØsterBO inden opstart.


Ansøgning om tilladelse.

Uanset om du ønsker at forbedre din bolig, forandre din bolig eller ønsker at gøre brug af installationsretten, skal du altid søge skriftligt om tilladelse til at udføre arbejdet hos ØsterBO inden arbejdet påbegyndes. Vi sender dig et skriftligt svar på din ansøgning, og drejer det sig om forbedring af din bolig, skal der laves en opgørelse over, hvad forbedringsudgiften udgør samt over hvilken periode denne afskrives.


Hvad gør du, hvis noget går i stykker i din bolig?

Når noget går i stykker i din bolig, skal du kontakte driftscentret. De vurderer skaden og sender en ejendomsfunktionær for besigtigelse, ligesom de bestiller en håndværker til at udbedre skaden, hvis det er nødvendigt.

Er skaden sket som følge af normal brug af boligen (slid og ælde), så betaler ØsterBO selvfølgelig udgiften, men hvis det er noget, som du har ødelagt, så vil du blive opkrævet hele eller noget af udgiften til udbedring af det ødelagte. Opkrævningen vil ske over huslejen, så du skal ikke betale noget her og nu, men vil få tilsendt en kopi af fakturaen og besked om, hvornår beløbet pålægges din husleje.


Hvad gør jeg ved en skade aften/weekend?

Sker der en pludselig skade uden for ØsterBOs normale åbningstid f.eks. i weekenden, hvor udbedringen ikke kan vente til næste arbejdsdag, har ØsterBO en aftale med Falck, som du kan ringe til på tlf. 70 10 20 30.

Falck har bedst nulighed for at hjælpe dig, hvis du oplyser ØsterBOs abbonementsnummer, når du ringer. Så vi anbefaler, at du har dette nummer på dig - f.eks. i pung/taste sammen med andre kort og papirer. Abonementsnr er 14 01 05 76.


Forsikring.

Rigtig mange boligforeninger oplever desværre hvert år, at en del af deres beboere kommer i en frygtelig situation på grund af en vand- eller brandskade i ejendommen. Lejerne mister i værste fald alle deres ejendele – møbler, cykler, tøj, computere, TV m.v.
Det er derfor meget klogt at sikre sine ejendele, herunder økonomisk hjælp til midlertidig genhusning efter en større skade, såfremt dit indbo ødelægges – eller stjæles.
Dette gøres ved at tegne en indboforsikring.
Hvis du ikke har en indboforsikring, kan du og din familie ikke få erstatning, hvis dine ting skades eller stjæles. Du kan heller ikke få dækket dine udgifter til genhusning, hvis dit indbo skades, og din bolig samtidig bliver ubeboelig. Ligeledes kan du heller ikke få dækket udgifter til opmagasinering, samt omkostninger til ind- og udflytning af dit indbo.
En anden - og også meget vigtig dækning - er familiens private erstatningsansvar, som familiens medlemmer kan pådrage sig, hvis de som privatpersoner forvolder skade på andre personer eller deres ejendele.
En almindelig indboforsikring indeholder også denne vigtige ansvarsdækning, og dette betyder, at forsikringen betaler erstatning og omkostninger til dækning af et berettiget erstatningskrav fra skadelidte, som man ellers selv ville skulle betale.
Bygningen er altid forsikret af boligorganisationen – det er derimod dit ansvar, at sikre dine private ejendele ved at tegne en indboforsikring.
Du kan hente mere nyttig information på hjemmesiden www.forsikringogpension.dk og du kan benytte deres forsikringsguide til at sammenligne priser og dækning hos forskellige selskaber.


Boliggaranti.

Hvem kan få et boliggarantibevis?
Ordningen tilbydes:

  •   enkeltpersoner, der opsiger lejemålet for at indgå i parforhold
  •   pensionist/efterlønsmodtager der opsiger lejemålet for at flytte i sommerhus hele året

Aftale om udstedelse af et boliggarantibevis skal indgås senest i forbindelse med den faktiske fraflytning af den hidtidige bolig.

Hvad indebærer garantien?
Garantien indebærer, at der ved samlivsophævelse/tilbageflytning fra sommerhuset anvises en bolig svarende til den bolig, der er afgivet.

Med en tilsvarende bolig menes:

  • en bolig i samme afdeling eller samme bydel,
  • en bolig med samme antal rum eller af nogenlunde tilsvarende størrelse (antal m2),
  • en bolig med en nogenlunde tilsvarende husleje.

Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvise en tilsvarende bolig.

Det gælder i afdelinger med forsøgsudlejning, og når der er tale om særlige boligtyper, som kun sjældent bliver ledige. I disse tilfælde vil der blive anvist en bolig, der i videst muligt omfang svarer til den tidligere afgivne bolig.

Du skal være opmærksom på, at garantibeviset ikke gælder, hvis du har et uafklaret økonomisk mellemværende med boligorganisationen, for eksempel en ubetalt fraflytningsregning.

Hvor hurtigt bliver der anvist?
I princippet er det den første ledige tilsvarende bolig, der anvises, og det vil blive tilstræbt, at der højst går 3 måneder fra henvendelsen til anvisning sker.

I tilfælde, hvor en ledig bolig er særligt velegnet for ældre eller handicappede, der i forvejen bor i afdelingen, skal boligorganisationen dog tilbyde den ledige bolig til en af disse. Det betyder, at princippet om anvisning af første ledige bolig må fraviges i sådanne tilfælde.

Hvad koster det?

Det koster 1.125,- kr. at få et boliggarantibevis, og det er gældende i 3 år fra bevillingsdatoen.


Husleje.

Som i ethvert andet boligforhold skal indtægter og udgifter balancere i almene boliger. Huslejen består af kapitaludgifter og øvrige driftsudgifter:

Kapitaludgifter: Er forrentning og afdrag på de lån, der blev optaget, da byggeriet blev opført og eventuelt ved senere ombygninger og forbedringer. I nyere byggeri er der givet særlige tilskud, der kan nedbringe kapitaludgifterne. Det er sket gennem en rentesikring eller et indekslån med ydelsesstøtte. Disse ordninger indebærer, at kapitaludgifter stiger langsomt fra år til år i et nøje fastlagt forhold til pris- og lønudvikling. I det ældre byggeri er kapitaludgifter de samme år for år, hvis der ikke er optaget nye lån til specifikke formål.
I boliger opført før 1970 betaler beboerne et særligt bidrag til Landsbyggefonden. Bidragets størrelse er fastlagt i lovgivningen og varierer fra bebyggelse til bebyggelse. Disse indbetalinger til Landsbyggefonden bliver brugt som tilskud til forbedringsarbejder i boligafdelingerne og som støtte til særligt vanskeligt stillede afdelinger.

Øvrige driftsudgifter: Omfatter udgifter til vedligeholdelse af bygningerne, de grønne områder, renovation, vand, forsikringer, lønninger til ejendomsfunktionærer, administration, skatter, fælleslokaler og opsparing til fremtidig vedligeholdelse og fornyelse. Disse udgifter varierer og stiger typisk sammen med priser og lønninger.

ØsterBO opkræver huslejen med NETS/PBS, og anbefaler at du tilmelder din husleje til automatisk at blive trukket hver måned (Betalingsservice). Du skal selv tilmelde din husleje til betalingsservice. Det kan du gøre i din bank eller webbank. Hvis du vælger ikke at gøre det, bliver der fremsendt et indbetalingkort fra NETS/PBS hver måned, som du selv skal huske at betale. Hvis du glemmer det, kommer du i restance, der bliver pålagt rykkergebyr og i værste fald, kan du miste din bolig.

Acceptér cookies fra www.osterbo.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser