ØSTERBO   »   OM ØSTERBO
 

Boligforeningen ØsterBO er en organisation, som har til formål at opføre, udleje, administrere og vedligeholde boligbyggeri i henhold til reglerne herom.

Ovennævnte formål har vi gjort vort bedste for at løse i et tæt samarbejde med Vejle Kommune gennem mere end 60 år. Vi administrerer ca. 3000 lejemål. Endvidere projekteres der kontinuerligt med nye boligprojekter efter behov, og nye boligbebyggelser er planlagt.

I ØsterBO satser vi på at kunne tilbyde alle boligformer, og vi har et stort udbud af familieboliger i etage- og rækkehuse, samt ungdoms- og ældreboliger med hensigtsmæssige beliggenheder og i dejlige omgivelser, såvel centralt i bykernen, på landet og ved skov og fjord.

ØsterBO er kendt for at holde vore mange boligafdelinger i god vedligeholdt stand. Endvidere gennemgår vore ældre afdelinger gennemgribende moderniseringer, bl.a. i form af opretning og udskiftning af diverse bygningsdele, installationer, nye køkkener og badeværelser m.v.
Dertil kommer, at udearealerne er velplejede og indbydende til diverse aktiviteter. I mange af vore afdelinger er der endvidere kunstneriske udsmykninger, som giver boligområderne en særlig identitet, beboerne er stolte af.

ØsterBO er organiseret og ledes med respekt for en af grundpillerne i almene boligorganisationer - nemlig beboerdemokratiet. I næsten alle boligafdelinger, er der valgt en afdelingsbestyrelse. Disse mange beboervalgte udfører et stort arbejde for beboerne i form af budgetlægning, moderniseringer og fornyelser samt fritidsaktiviteter.
Samtlige afdelingsbestyrelsesmedlemmer udgør ØsterBO's repræsentantskab, der som organisationens øverste myndighed vælger ØsterBO's bestyrelse.

ØsterBO's administration er beliggende i Treschowsgade 4, hvor et engageret personale sikrer, at bestyrelsens beslutninger gennemføres, og hjælper vore mange beboere og medlemmer med udlejning, reparationer og anden servicering med relation til boligen.

Østerbo | Treschowsgade 4 | 7100 Vejle | tlf: 7943 2500 | osterbo@osterbo.dk | www.osterbo.dk