Oversigt over bolig afdelinger 

 

Østbyparken

 

I dette centralt beliggende område startede ØsterBO sine byggerier i 1941 og i 1965 var der opført 1065 boliger, værelser, garager og erhvervslejemål.

Byggerierne er velbeliggende i den østlige bydel ved Nørre Skoven, Fjorden og Havnen.

 

Der er stort indkøbscenter og flere andre forretninger i Bydelen foruden Langelinie Skole, Vor frelsers Kirke, Brugs, Bager, Pizza, mm.

 

Det er også i dette område ØsterBO har sit Servicecenter/Kontor.

 

Alle lejlighederne har enten en eller to altaner, og der er gode parkeringsforhold.

 

Der er et pulterrum til hver lejlighed. Der er fællesvaskerier.

Fælles festlokaler og gæsteværelser til leje. Forskellige antennepakker at vælge imellem samt adgang til bredbånd. 

 

Fra nogle af lejlighederne er der en flot udsigt over fjorden.

 

Elevator opgange:

 

Afd. 6   Parkvej 21 + 35 (Handicapvenlig og handicapbolig)

Afd. 14 Østerled   4 + 16

Afd. 15 Østerled 28 + 36 + 50

 

Se afdeling 1

 

Se afdeling 6

 

Se afdeling 11 

 

Se afdeling 14

 

Se afdeling 15

 

Se afdeling 38

 

WordPress plugin

 

Byparken

 

ØsterBO har et meget fint udbud af velbeliggende lejligheder rundt i det centrale Vejle by.

 

Ved mange af bebyggelserne findes fine friarealer med græsplæne, buske og træer, som giver et hyggeligt gårdmiljø midt i centrum af Vejle, hvor beboerne kan opholde sig.

 

En enkelt afdeling med 40 familieboliger har også elevator samt fælles tagterrasse med udsigt over hele byen og fjorden.

 

En del af lejlighederne har også altan og de fleste steder er der gode parkeringsforhold.

 

Der er adgang til fællesvaskeri.

 

Der er forskellige antennepakker at vælge imellem med adgang til bredbånd.

 

Se afdeling 28

 

Se afdeling 31

 

Se afdeling 32

 

Se afdeling 36

 

Se afdeliing 40

 

Se afdeling 41

 

Se afdeling 44

WordPress plugin

Nørrehæld

 

Nørrehæld er en rigtig dejlig bebyggelse, som ligger i det attraktive Bredballe område, nær ved skole, skov og strand.

Lejlighederne er attraktive og der er store grønne friarealer med mange bold- og legemuligheder både for store og små.

Der er meget naturskønt i hele området med blomster, levende hegn med mange velduftende jasminbuske.

 

Alle lejemål er renoveret med nyt køkken og bad. Der er i 2009 indbygget elevator i to af opgangene.

 

Bebyggelsen ligger centralt for skoler, institutioner og i gå afstand til Bredballe Centret med mange indkøbsmuligheder.

I øvrigt er der gode busforbindelser til centrum.

 

Alle lejligheder (undtaget 1 vær.) er med altan, og der er gode parkeringsforhold. Der findes garager i afdelingen, som kan lejes af beboerne, såfremt man har bil. (Ventetid må påregnes).

Der er et pulterrum til hver lejlighed samt fine fællesvaskerier under hver blok.

Endvidere er der en festsal og et gæsteværelse til leje for beboerne i afd. ligesom der kan foregå forskellige aktiviteter.

Der er forskellige antennepakker at vælge imellem med adgang til bredbånd.

 

Se afdeling 22

WordPress plugin

Skovbrynet

 

Skovbrynet er en meget attraktiv tæt-lav bebyggelse beliggende i naturskønt område i Bredballe med udsigt til skov, marker, dyr og bl.a. Munkebjergskoven på den anden side fjorden.

170 af de 298 lejligheder har egen have eller terrasse, resten franske altaner, 29 af dem er ældre- og handicapvenligt indrettet og 15 stk. er ungdomsboliger.

 

Der er mange lege- og hyggemuligheder både for børn og voksne på friarealerne.

Bebyggelsen ligger centralt for skole, institution og indkøb.(Der kører centerbus fra Skovbrynet til Bredballecentret flere gange om dagen.(1 km). Iøvrig er der gode busforbindelser til Vejle By.

(Ca. 5 km)

  

Parkeringsforholdene i området er gode. Der er et pulterrum til hver lejlighed og 3 selvstændige vaskehuse placeret centralt i bebyggelsen.

Der er et dejligt fælleshus, billardrum og 2 gæsteværelser, til leje for beboerne ligesom der kan foregå andre aktiviteter.

Der er forskellige antennepakker at vælge imellem med adgang til bredbånd.  

 

Se afdeling 35

WordPress plugin

Moldeparken

 

Moldeparken ligger på en af Vejle’s bakketoppe med udsigt til Grejsdalen. Det er et dejligt fritliggende børnevenligt område med mange grønne friarealer med buske og masser af kirsebærtræer.

Der er gode legepladser og udfoldelsesmuligheder for børn ligesom der er mange grønne rum til naturligt ophold både for børn og voksne.

Lejlighederne er renoveret med nye køkkener og badeværelser, således at de fremstår tidssvarende og funktionelle.

Bebyggelsen ligger centralt for skoler, institutioner og indkøb, og der er meget gode busforbindelser til centrum.

 

Alle lejligheder er med altaner, og der er gode parkeringsforhold.

Der findes garager i afdelingen, som kan lejes af beboerne, såfremt man har bil.

Der er et pulterrum til hver lejlighed samt fine fællesvaskerier under hver blok med online booking. Der er også et Fællehus, som kan lejes til beboernes fester, ligesom der kan foregå andre aktiviteter.

Der er forskellige antennepakker at vælge imellem adgang til bredbånd. 

 

 Se afdeling 18

WordPress plugin

Grejsdalsparken  

 

Grejsdalsparken ligger som navnet siger midt i Grejsdalen’s smukke natur, hvor årstiderne og dagslysets skiftende intensitet kan følges.

Bebyggelsen er placeret ganske tæt ved Grejs å, således at åens gennemstrømning kan høres fra lejlighederne.

Det helt unikke landskab omgiver bebyggelsen både mod øst og vest med skovklædte højdedrag.

Langs med åen løber en gennemgående sti, som er en del af et overordnet stisystem igennem dalen.

Bebyggelsens udearealer er holdt åbne med græsplæner og med områder for leg og ophold, delvis afskærmet af mindre bøgehække.

 

Skure/pulterrum til hver lejlighed samt overdækket cykelparkering er naturligt indplaceret ved de enkelte punkthuse. Der er gode parkeringsforhold i området, samt gode busforbindelser til centrum lige udenfor døren. Der er nem adgang til motorvejen

 

De enkelte lejligheder ligger som villalejligheder med fri facader til alle sider i etagebebyggelsen. Derved sikres et optimalt udsyn til Grejsdalens smukke natur og dagslysets skiftende intensitet kan følges dagen igennem fra alle lejlighederne.

 

Et af lejlighedernes kendetegn er, at lyset gennemstrømmer boligen, da opholdsrummene går gennem hele bygningens længde fra øst til vest. Der er monteret energiglas for at reducere varmetab i de store glasfacader.

 

Alle lejligheder har egen vaskemaskine og tørretumbler. Der er elevator i alle punkthusene, som gør lejlighederne handicapvenlige, ligesom der ikke er dørtrin.


Elevatoropgange: Grejsdalsparken 12-18
 

Se afdeling 47

WordPress plugin

Nørreboparken 

 

Nørreboparken består af attraktive små bebyggelser – dels med blokke til 2.sal samt 2- og 4 familie huse.

Lejlighederne er meget attraktive og ligger i naturkønne omgivelser tæt ved Nørreskoven, dyrehaven og Vejle stadion.

 

Der er skoler, institutioner og gode indkøbsmuligheder i nærområdet, hvor man i gangtunnel går under Horsensvej.

 

Alle lejlighederne er renoveret med nyt køkken og bad indenfor de seneste 8-10 år.

 

Alle lejligheder er med altaner/fælles have og der er gode parkeringsforhold. Der findes garager i afdelingen, som kan lejes af beboerne, såfremt man har bil. Ventetid må påregnes.

 

Der er et pulterrum til hver lejlighed samt fælles vaskerier under hver blok/hus.

Der er forskellige antennepakker at vælge imellem samt adgang til bredbånd over antennen.

 

Se afdeling 8

 

Se afdeling 10

 

WordPress plugin

 

Juulsbjergparken

 

Juulsbjergparken er lokaliseret i et stærk kuperet terræn, der giver mulighed for at skabe en hel unik boligbebyggelse, samtidig med at der skabes offentlig adgang til de naturmæssige kvaliteter, som skoven og dalslugten rummer. En naturoplevelse der strækker sig fra Tirsbæk Strandvej til den nordlige del af Juulsbjergvej.

 

Juulsbjergparken består af 88 boliger, der er en blanding af rækkehuse med terasser og terrassehuse med store tagterrasser eller altaner.

 

Bebyggelsen er placeret på den sydvest vendte skråning, syd for boligområdet ”Skovbrynet”, som en terrasseret bebyggelse, der følger terrænets kurver. Hermed skabes der en glidende overgang mellem Skovbrynet og den nye boligbebyggelse. Ved at samle boligerne om et terrasseret ankomstplateau, etableres den grønne kile mellem boliggrupperne. Ankomstarealet er udformet med terrasser, trappeanlæg og boligvej, med referencer til sydeuropæiske bebyggelser. Det giver et varieret rumforløb med attraktive udearealer, velegnet til leg og ophold. Med en terrasseret bebyggelses opnås der gode lysforhold for alle boliger, men ikke mindst fantastiske udsigtsforhold fra boligerne over den storslåede natur.

 

Se afdeling 48

WordPress plugin

HavneBO

 

HavneBO er beliggende på lystbådehavnen i Vejle og udformet som en meget funktionel bygning med en høj arkitektonisk værdi.

 

”Den nye Havneby” rummer et stort potentiale med ny stor lystbådehavn, fjord med alle muligheder for sejlsport, og et stort grønt parkrum til fælles benyttelse, samt ikke mindst udsigten til og nærheden af Kirkbi’s nye firmadomicil tegnet af Olafur Eliasson samt den nye havne ø med kulturpark og dermed forenes boligområder og erhverv.

 

Byggeriet er en karetbebyggelse i en sammenhæng med både havnepromenaden, og den øvrige del af ”Den nye Havneby”, ØsterBOs eksisterende bebyggelse i Østbyparken og en grøn parkkile som krydser gennem området.

 

Fra alle boligerne er der direkte visuel kontakt til parkrummet mod vest og nordvest, ligesom der fra øst og syd er kontakt til fjorden og havnemiljøet.

 

Der er kort afstand til Vejles badestrande ved Albuen og Tirsbæk og dyrehaven. Vejle centrum ligger i gåafstand og byder på hyggelige caféer, Vejle Musikteater med koncerter og underholdende shows. Herudover byder byen på biografer, gågade og Bryggen shoppingcenter.

 

 Se afdeling 49

WordPress plugin

UngBO - Grejsdalen

 

UngBO – Grejsdalen ligger i den smukkeste natur helt ned til Grejs å og består af 48 stk. 1 værelses ungdomsboliger utraditionelt og spændende ombygget og indrettet i den gamle tæppefabrik på Grejsdalsvej 230. Alle lejemål på 2. sal i bygningen er indrettet med hems.

 

Bebyggelsen har internt telefonsystem, der er koblet til dørlåsen og der er gratis internet opkobling.

Der er eget vaskeri med vaskemaskiner og tørretumbler, hvortil der benyttes vaskekort.

Forbruget opkræves sammen med huslejen.

 

Der er gode parkeringsmuligheder med parkeringskort, der udleveres ved indflytningen.

Der er busforbindelser til Vejle Midtby (ca. 2½ km).

 

Elevatoropgang : Grejsdalsvej 230

 

 Se afdeling 71

WordPress plugin

UngBO - Centrum  

 

Afdeling UngBO – Centrum består af i alt 215 ungdomsboliger fordelt på både 1 og 2 værelses ungdomsboliger.

Boligerne er dels beliggende i Vejle Midtby, hvor der er kort afstand til indkøbsmuligheder, Vejle strøg, banegården, busterminalen samt cafeer mv. og dels meget tæt ved Vejle Teknisk Skole, Vejle Campus, samt Rosborg og Rødkilde Gymnasium.

 

I mange af områderne er der gode parkeringsmuligheder med parkeringskort, som udleveres ved indflytningen.

De allerfleste bebyggelser har eget vaskeri, hvortil der benyttes vaskekort. Forbruget opkræves sammen med huslejen.

Internet-adgang er også almindeligt i alle områderne.

 

 Se afdeling 70

WordPress plugin

Toftegaarden

 

Toftegaarden er et attraktivt tilbud til seniorer centralt beliggende i Vejle - lige foran Vejle sygehus og med Gulkrog centret lige på den anden side af gaden.

 

Toftegaarden har eksisteret siden 1953 og formålet var at skabe trygge levevilkår for enlige og seniorer, som ønskede en kollektiv boform, hvor man kunne have sin selvstændige bolig, men samtidig have mulighederne for fælles goder i form af fællesspisning, adgang til læsestue, vinterhave mv. og sådan har Toftegaarden eksisteret siden.

 

Der er 82 lejligheder som alle har altan eller terrasse. Der er 1, 2 og 3 værelses lejligheder. Spiseordningen er obligatorisk for lejemålene i Toftegaarden.

Du kan læse mere om Toftegaarden i denne folder.

 

   
     

 

 

 

 

 

 

ØsterBO
Treschowsgade 4
7100 Vejle
tlf: 7943 2500
osterbo@osterbo.dk
Cvr : 14905618
 
Åbningstider telefon
Mandag – onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag – søndag

09.00 - 15.30
09.00 - 17.00
09.00 - 12.00
Lukket
© ØsterBO 2012
Siden er opdateret 04-02-2016